I 1925 udgav F. Scott Fitzgerald sin klassiske roman, The Great Gatsby, som skildrer det amerikanske samfunds økonomiske og sociale klasseforskelle i 1920’erne. Gennem sin hovedperson, Jay Gatsby, og andre karakterer, skildrer Fitzgerald den store økonomiske og sociale ulighed, der eksisterede på det tidspunkt.

I 1920’erne var der et stort skel mellem de økonomisk velstillede og de fattige. Den økonomiske ulighed blev forværret af den store økonomiske vækst, som USA oplevede på det tidspunkt. Dette førte til en stigning i rigdom blandt de økonomisk velstillede, mens de fattige blev endnu fattigere. Dette skabte et stort skel mellem de to klasser, hvor de økonomisk velstillede havde adgang til luksusvarer og privilegier, som de fattige ikke havde.

Social ulighed var også et stort problem i 1920’erne. De økonomisk velstillede blev betragtet som værende af højere social status end de fattige, og havde derfor adgang til bedre jobmuligheder og bedre uddannelsesmuligheder. Dette skabte et stort skel mellem de to klasser, hvor de økonomisk velstillede havde bedre muligheder end de fattige.

Gatsby’s historie skildrer disse klasseforskelle på en måde, som gør det muligt for læseren at se, hvordan disse forskelle påvirkede livet for alle involverede. Gatsby er en økonomisk velstillet mand, der er villig til at gøre alt for at opnå sin drøm om at vinde tilbage den kvinde, han elsker. Han er villig til at bruge sin rigdom til at opnå dette, men han er også bevidst om de klasseforskelle, der eksisterer mellem ham og den kvinde, han elsker.

Gennem Gatsby’s historie skildrer Fitzgerald den store økonomiske og sociale ulighed, der eksisterede i 1920’erne. Han viser os, hvordan disse forskelle påvirkede alle involverede og hvordan de skabte et stort skel mellem de to klasser. The Great Gatsby er derfor et godt eksempel på, hvordan det amerikanske samfunds økonomiske og sociale klasseforskelle påvirkede livet for alle involverede i 1920’erne.