I 1925 skrev F. Scott Fitzgerald sin klassiske roman The Great Gatsby, der blev et symbol på det amerikanske drømmeideal i 1920’erne. Gennem sin fortælling om Jay Gatsby og hans ønske om at genvinde kærligheden til Daisy Buchanan, udforsker Fitzgerald de komplekse temaer, der definerede det amerikanske drømmeideal i 1920’erne.

I 1920’erne var det amerikanske drømmeideal baseret på en kombination af materiel velstand og social status. Dette ideal blev understreget af den økonomiske vækst, der fulgte efter 1. Verdenskrig, og som gjorde det muligt for mange amerikanere at opnå økonomisk velstand. Dette førte til en stigning i forbrug og en stigning i den sociale mobilitet. Dette betød, at mange mennesker kunne stige i social status ved at opnå økonomisk velstand.

The Great Gatsby udforsker disse temaer gennem figuren Jay Gatsby, der er en selvfremstillet mand, der har opnået økonomisk velstand og social status. Gennem Gatsby’s historie viser Fitzgerald, hvordan det amerikanske drømmeideal kan være et dobbeltbladet sværd. Mens Gatsby har opnået økonomisk velstand og social status, har han ikke kunnet opnå det, han virkelig ønskede – Daisy’s kærlighed.

The Great Gatsby er et klassisk eksempel på hvordan det amerikanske drømmeideal i 1920’erne blev udforsket gennem litteratur. Gennem sin fortælling om Jay Gatsby viser Fitzgerald, hvordan det amerikanske drømmeideal kan være et dobbeltbladet sværd, der kan give økonomisk velstand og social status, men som ikke nødvendigvis kan give det, man virkelig ønsker.