I 1925 udgav F. Scott Fitzgerald sin klassiske roman, “The Great Gatsby”. Romanen skildrer det amerikanske samfund i 1920’erne og undersøger klasseforskelle og drømme om økonomisk succes. Gennem hovedpersonen Jay Gatsby, som er en rig og magtfuld forretningsmand, skildrer Fitzgerald de økonomiske og sociale klasseforskelle, der eksisterede i 1920’erne.

I 1920’erne var USA i gang med en økonomisk ekspansion, hvilket førte til en stigning af rigdom og velstand for de øverste klasser. Dette skabte en ny klasse af rige, der kunne udvise deres rigdom gennem luksusvarer og store fester. Dette er tydeligt i Gatsbys karakter, som bor i et enormt palæ og holder overdådige fester for at vise sin rigdom.

Gatsby er et eksempel på den nye klasse af rige, der forsøger at opnå økonomisk succes og social status. Han er en selvfremstillet mand, der har arbejdet hårdt for at opnå sin rigdom, og han er villig til at gøre alt for at opnå sin drøm om at genforenes med Daisy Buchanan, som er en del af den ældgamle amerikanske aristokrati.

Gatsbys drøm om at opnå social status og økonomisk succes er et eksempel på den amerikanske drøm om at stige i samfundsklassen. Fitzgerald skildrer dette tema gennem Gatsbys karakter, som er et symbol på håb og ambitioner. Samtidig skildrer Fitzgerald også de negative aspekter af den amerikanske drøm, såsom materialisme og korruption.

“The Great Gatsby” er et klassisk værk, der undersøger amerikansk klasse og drømme i 1920’erne. Gennem hovedpersonen Jay Gatsby skildrer Fitzgerald de økonomiske og sociale klasseforskelle, der eksisterede i 1920’erne, samt den amerikanske drøm om at stige i samfundsklassen. Romanen er et symbol på håb og ambitioner, men skildrer også de negative aspekter af den amerikanske drøm.