F. Scott Fitzgeralds roman “The Great Gatsby” fra 1925 er et af de mest berømte værker i amerikansk litteratur. Romanen undersøger det amerikanske samfunds økonomiske og sociale hierarki i 1920’erne, og det er et af de vigtigste temaer i bogen.

I 1920’erne var USA igennem en økonomisk boom, som førte til en stigning i rigdom og magt. Dette skabte en ny klasse af rige, der blev kendt som “de nye rige”. Disse mennesker havde ofte opnået deres rigdom gennem spekulation og investeringer, og de havde ikke nødvendigvis en aristokratisk baggrund. Dette skabte en ny social klasse, der var meget mere mobile end den tidligere aristokratiske klasse.

Samtidig med denne økonomiske boom var der også en stigning i den sociale ulighed. De nye rige havde adgang til de bedste skoler, de bedste job og de mest eksklusive klubber. Deres rigdom gav dem også mulighed for at købe eksklusive varer og tjenester, som de fattigere klasser ikke havde råd til. Dette skabte et stort socialt hierarki, hvor de rige var øverst og de fattigere klasser var nederst.

Fitzgeralds roman undersøger disse temaer gennem historien om Jay Gatsby, en ung mand fra de nye rige, der drømmer om at opnå kærlighed og anerkendelse fra den ældre, mere etablerede klasse. Gatsby forsøger at opnå disse mål ved at bruge sin rigdom til at købe eksklusive ting og ved at arrangere overdådige fester. Men hans forsøg mislykkes, da han ikke kan få adgang til den ældre klasses verden.

Fitzgeralds roman viser os, hvordan det amerikanske samfunds økonomiske og sociale hierarki i 1920’erne skabte store uligheder mellem de rige og de fattige. Det viser os også, hvordan de nye rige havde svært ved at få adgang til den ældre klasses verden, selvom de havde penge nok til at købe sig ind i den. “The Great Gatsby” er derfor et vigtigt værk, der giver os et indblik i det amerikanske samfunds økonomiske og sociale hierarki i 1920’erne.